Team Vesthimmerland kom flyvende fra start i hjemmekampen mod Ajax. Hjemmeholdet var foran 7-2, men herefter begyndte Ajax at få bedre fat, og det var derefter deres tur til løbe kontra, og efter 15 minutter var stillingen 8-6 til Team VH.
Ajax var gode i 1. og 2. kontrabølge og scorede mange mål på den konto. Martin Nørager, Rene Antonsen og Kim Bertelsen gjorde det godt, når Ajax spillede det stationære angrebsspil, og viste god fysik i midterblokken i forsvaret.
Halvlegen ud var det med hjemmeholdet i førersædet, og de kunne fortjent gå til pause foran med 16-13. Drengene kæmpede og stod sammen, flot illustreret af det sidste angreb i 1. halvleg, hvor man med en mand i undertal formåede at presse Ajax’s angreb til en afslutning i paraderne på Nikolaj Thyrrestrup.
I 2. halvlegs begyndelse kom Ajax bedre med, og kom forholdsvist hurtigt op på minus 1. Men Team VH fik rystet det af sig, og i løbet af 10 minutter løb de fra Ajax og bragte sig foran 26-19 efter 45 minutter. Team VH spillede især i denne periode rigtig flot håndbold, hvor man ofrede sig for at gøre hinanden gode, og spillede sig igennem til gode chancer.
Ajax gik frem i offensivt forsvar, og de fik hentet nogle mål, men de kom ikke tættere end 28-24. Der var tale om en god holdpræstation, hvor alle bidrog til sejren, lige fra Rasmus Carlsen, der lavede vigtige scoringer, når hjemmeholdet var lidt presset, Rene Antonsen, der igen fik markeret sig både i forsvaret og i angrebet, til Lasse Rohde, der var 100 %. Team VH sluttede en flot kamp af, med et vip fra Lasse Hosbond til Nikolaj Thyrrestrup, og kunne fortjent lade sig hylde af de mange fremmødte tilskuere, der igen lagde et godt tryk på modstanderne, og skabte en fantastisk stemning i hallen.
Næste kamp er lørdag den 3. december på udebane mod Ringsted, hvorefter der venter et opgør mod GOG i Gudme. Næste hjemmekamp er den 17. december i Dr. Ingridhallerne i Farsø, hvor modstanderen er HC Midtjylland.
Målscorere:
Lars Jakobsen 6, Mads Christensen 6, Rasmus Carlsen 4, René Antonsen 4, Alex Jørgensen 3, Lasse Rohde 3, Lasse Hosbond Larsen 2, Nikolaj Thyrrestrup 2, Kim Bertelsen 1, Sune Thorstensen 1.