Tirsdag d. 28. juni 2022 - Årgang 17

Aars rykker op i serie 1

19-06-2022

Fodbold: Guldhattene kom frem efter sejr over bundhold.

Tekst: Per Lyngby   Foto: Lars Poulsen, Aars IK

Da dommeren fløjtede af for serie 2 kampen mellem Aars og AH 2012 på Assentoft Stadion lørdag eftermiddag kunne jubelen bryde ud i Aars-lejren. Med en sejr på 2-0 sikrede Aars sig nemlig oprykning, så det hedder serie 1 til efteråret.

Efter sidste weekends nedtur med nederlag til Auning og efterfølgende optur, da konkurrenterne fra Viborg Søndermarken tabte til netop AH 2012, var det et motiveret og fokuseret Aars-hold, som løb på banen til den vigtige kamp. Da Kristian Zink Bak allerede efter 10 minutters spil bragte kimbrerne i front, kunne man fornemme, at noget stort var på vej, og Christian Tøttrups scoring på straffespark kort før pausen afgjorde kampen.

Oprykningen blev fejret med champagne og guldhatte, som sikkert også blev båret senere på aftenen, hvor der var fest hjemme i klubhuset, hvor man også kunne fejre en halv oprykning til andetholdet, som med en sejr i Hornum forlængede opholdet i serie 2.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!