Fodbold: Fredag aften mødes to ubesejrede hold i Aars.
Tekst: Per Lyngby
Tre kampe og fuldt pointhøst på 9. Det er kendsgerningen for såvel Aars IK som fredag aften møder Purhus hjemme på Sondrup Arena i Aars. Gæsterne kommer også med fuldt hus: 6 point for 2 kampe.
Det kan derfor meget vel være de to hold, som skal kæmpe om at besætte puljens førsteplads, når sæsonen er slut.
Aars varmede op til topkampen med en udesejr på 2-0 over Doense-Vebbestrup tirsdag aften. En sejr, som blev sikret i kampens sidste kvarter, hvor Rasmus Lund Poulsen og Mads stod for de to scoringer - i øvrigt lagde de to spillere også op til hinandens mål.
Ud over at have maksimumpoint, kan Aars også bryste sig af, at holdet ikke har lukket mål ind i efterårets tre første kampe. Målscoren lyder på 8-0.