Tirsdag d. 21. maj 2019 - Årgang 14
Aars HK’s damer har i denne sæson hentet 3 ud af 4 mulige point mod topholdet Sæby - søndag blev det uafgjort hjemme i Idrætscenter Østermarken.

Aars-hold drillede topholdene

24-02-2019

Begge divisionshold fra Aars spillede uafgjort.

Tekst & foto: Per Lyngby

Februar har været en lidt håndboldfattig måned, men i den forløbne weekend var de fleste vesthimmerlandske igen i kamp.

Aars HK’s herrer i 2. division havde på hjemmebanen i Idrætscenter Østermarken chancen for at spille sig ind i oprykningskampen, da HC Midtjylland var på besøg. Gæsterne lå forud for kampen på andenpladsen med 3 point ned til Aars og med mulighed for at spiller sig op på førstepladsen med en sejr, medens Aars til gengæld kunne komme ind i den tætte top 3, hvis de kunne trække sejren i hus.

Ingen af holdene formåede at ændre på stillingen indbyrdes, da kampen sluttede 25-25. Til gengæld kom HC Midtjylland på førstepladsen med samme pointtal som Mors-Thy Håndbold.

I damernes 2. division har Aars et godt tag på topholdet Sæby, som man formåede at besejre i de to klubbers første møde på udebane. Søndag drillede kimbrerpigerne igen topholdet, som måtte nøjes med et enkelt point efter uafgjort 22-22.

Aalestrup var det af de to lokale hold, som kom bedst ud af weekendens runde, da de på udebane hentede en flot sejr på 24-21 over Nibe. Løgstør havde besøg af topholdet Tvis, som bestemt måtte kæmpe for  alle 3 point, da de besejrede hjemmeholdet med 26-22.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!