Mandag d. 15. august 2022 - Årgang 17

Aars har bidt sig fast i toppen

21-05-2022

Fodbold: Kneben sejr i vigtig topkamp.

Tekst: Per Lyngby

Efter nederlaget til Viborg Søndermarken rejste Aars IK's fodboldherrer i serie 2 sig fredag aften med en sejr på udebane over rækkens nummer 3, Bjerringbro. 

Det blev en kneben sejr på 1-0 mod en stærk modstander. Og derfor også en ganske vigtig sejr.

"Ja det må man sige, og samtidig mod et rigtig godt offensivt hold. Det er det hold, vi er blevet udfordret klart mest af, men samtidig også et hold, der giver plads og chancer væk i deres egen defensiv. Set over hele kampen må vi sige, at en uafgjort ville have været mest retfærdig, men en gang imellem falder det ud til ens fordel. Det gjorde det denne gang, modsat i sidste weekend, hvor vi burde have vundet. Nu ser vi frem mod næste udfordring på torsdag, hvor vi igen skal skal levere en super præstation, for trække os sejrrigt ud af opgøret", lød det fra en tilfreds AIK-træner, Morten Freundlich, efter sejren.

Kristian Zink Back scorede kampens enlige mål kort før pausen. 

De 3 point konsoliderer Aars på puljens andenplads, og det ser ud til, at det bliver et tæt parløb mellem Aars og Viborg Søndermarken om den direkte oprykningsplads til serie 1.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!