Onsdag d. 13. december 2017 - Årgang 12

Aars er stadig med i topkampen

08-10-2017

Fodbold: Der kan være lagt op til en spændende sæsonfinale i sidste spillerunde.

Fodbold: Der kan være lagt op til en spændende sæsonfinale i sidste spillerunde.

Tekst: Per Lyngby

Aars IK’s fodboldherrer i serie 3 ser ud til at være kommet sig over den midtvejskrise, som i løbet af to spillerunder sendte holdet fra første- til tredjepladsen.

Søndag eftermiddag vandt Jakob Dyrmans udvalgte udekampen mod Sparkær med 3-2 og rykker dermed op på andenpladsen foran Foulum, som tabte til Viborg Søndermarken, der besætter førstepladsen med ét point mere end Aars,

“Vi er ved at have alle mand klar igen og spillede generelt en god kamp i Sparkær, hvor Rasmus Lund Poulsen sørger for en pauseføring på 2-0 til os. Først opsnapper han en løs tilbagelægning og scorer, og senere vinder han en mand-mand duel med en af deres forsvarer, afdribler endnu en og afslutter med at score - ren klasse”, fortæller Jakob Dyrman til Lokaltindblik.dk.

I anden halvleg kommer Sparkær tilbage med en reducering til 1-2, men Jonas Frederiksen bringer igen Aars foran med 2. Med 10 minutter igen scorer hjemmeholdet et flot mål, og det medfører, at afslutningen bliver mere panisk end nødvendigt, da Aars-spillerne bliver sat under pres af hjemmeholdets mange høje bolde frem i feltet. Stormen bliver dog reddet af og de 3 vigtige point kom med hjem til Aars.

I næste runde venter NUGF fra Viborg hjemme i Aars - den kamp må ikke give problemer, set i lyset af, at gæsterne er bundhold og at Aars vandt det omvendte opgør med 9-0. Desuden venter endnu et bundhold, Viborg FF, på udebane og midterholdet Ravnsbjerg-Løgstrup, ligeledes på udebane. Sidstnævnte er det hold i puljen, som Jakob Dyrman har udtryk størst respekt for.

Kan Aars undgå flere kriser i de kommende kampe, vil der være lagt op til lidt af en sæsonfinale, når Viborg Søndermarken gæster Aars i sæsonens sidste kamp, som meget vel kan afgøre, hvem der skal rykke op i serie 2 til foråret.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!