Torsdag d. 18. januar 2018 - Årgang 12

Aars-damer på toppen

10-12-2017

Håndbold: Topholdet holder juleferie med forspring på 3 point.

Tekst: Per Lyngby 

Med en sejr på udebane over Aabybro sikrede Aars HK’s håndbolddamer i 3. division sig et godt udgangspunkt, når anden halvsæson går i gang efter julepausen.

Med en sejr på 20-14 over rækkens nummer 2 ser det ud til, at Aars har tænkt sig at sætte sig på rækkens førsteplads, som giver oprykning til 2. division. Skulle det scenarie blive en realitet, er der meget som tyder på, at holdet i næste sæson kan komme til at krydse klinger med den tidligere fusionspartner i Team Vesthimmerland - Farsø KFUM HK, som netop nu ligger lunt placeret midt i 2. division.

Gennem første halvsæson har Aars-damerne kun sat 3 point til i en uafgjort kamp mod Visse i sæsonpremieren og så med et nederlag til rækkens nummer 3, Aalborg HK. I begge tilfælde blev kampene i øvrigt spillet på hjemmebanen i Aars.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!