Weekenden op til efterårsferien afholdt Ranum Rideklub internt klubstævne for alle klubbens medlemmer og naborideklubberne.
Stævnet var en stor succes med 82 deltagende ryttere, hvoraf 5 ryttere var fra henholdsvis Rønbjerg og Løgstør.
Stævnet startede fredag med spring og efterfølgende fællesspisning. Til fællesspisning viste klubben sit gode fællesskab og sammenhold, da 45 personer kom og deltog i en hyggelig aften.
Lørdagen stod på dressur og holdridning med konkurrence på alle niveauer. Det blev et par gode stævnedage, hvor alle fik en roset med hjem og blev en oplevelse rigere.