Torsdag d. 1. december 2022 - Årgang 17

Skønhedstips til at opnå de smukkeste polygel-negle

21-11-2022

Sponsoreret indhold

Hvis du elsker at lave dine negle selv - måske fordi du synes, det er for dyrt at få det gjort hos professionelle, eller fordi du bare godt kan lide selv at være kreativ omkring dit look - så kan et neglesæt med polygel-negle måske være noget for dig.
Et polygel negle sæt kan fås i forskellige prisklasser og indeholder alt, du skal bruge for at lave dine egne polygel-negle. Alt efter hvilken pakke du vælger, skal du være opmærksom på, om den indeholder et LED-lys, hvis du ikke allerede har dette. For processen med at sætte neglene på kræver UV-lys for at få dem til at sidde fast og hærde.

Mange forskellige typer af negleforlængelse
Der findes flere forskellige produkter indenfor negleforlængelse. På markedet findes der således bl.a. akryl- og gelénegle. Polygel-negle er en kombination af disse. I forhold til de to andre typer så skulle polygel gerne kombinere noget af det bedste fra begge.

Det betyder dog ikke, at processen med at lave og sætte neglene fast nødvendigvis er blevet kortere. Det kræver stadigvæk, at neglene gøres i stand først, så de skal klippes, files og buffes, og neglebåndene skal ordnes. Herefter kommer processen med at prime neglene og påføre polygelen. Hvis du vil forlænge dine negle, skal der sættes en negleskabelon på, som gelen kan bruge til at binde, der hvor dine egne negle ender.

Det er en trinvis proces, som du heldigvis kan finde en udførlig vejledning til på nettet i forbindelse med, at du køber dit startersæt med polygel. Og hvis du er i tvivl, kan det også være en god idé at læse de forskellige guides igennem, inden du køber sættet. Så ved du, hvad processen kræver, så du ikke bliver fuldstændig overvældet, når du modtager sættet og skal lave dine første negle.

Brug neglekunst til en hyggelig venindeaften
Du kan finde masser af inspiration på nettet til forskellige looks til dine negle. Fra de helt naturligt udseende til detaljerede små kunstværker. Processen med at eksperimentere og kreere neglekunst ligger nærmest op til en god venindeaften, hvor man kan hygge sig sammen med forskellige idéer til neglenes udseende. 

Det kan også hjælpe på budgettet, hvis I går sammen om at købe forskellige farver og andet udstyr, der kan bruges til at lave de forskellige negleudtryk. Der findes blandt andet smykkesten og glimmer, som kan bruges til at dekorere med.
Det kan også være rart med en veninde til at hjælpe med at lede online efter løsninger, når det ikke fungerer; som hvis der f.eks. kommer bobler i det lag, man har påført, eller lakken løsner sig. 

En verden af negle
Der findes som sagt forskellige typer at negleforlængelse, og der udvikles hele tiden indenfor branchen. Men hvis du er ny så hold dig eventuelt til et starterkit, så du får alt med, du skal bruge til at starte op - Men ikke mere end det. For du kan hurtigt købe dig fattigt i lækkert tilbehør, inden du overhovedet har fundet ud af, om det er noget for dig. 

Hvis du aldrig før har prøvet at lave kunstige negle eller negleforlængelse, kan det være, du lige skal vænne dig til at bevæge fingrene lidt anderledes. Specielt hvis dine negle lige er blevet længere ved hjælp af en negleskabelon.
I starten kan det godt føles lidt unaturligt, når neglene rækker længere frem end de plejer, men det er bare et spørgsmål om at vænne sig til det. Til gengæld kan du så sidde og nyde synet af dine flot dekorerede negle, som du selv har lavet. Og som er unikke for lige præcist dig.
 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!