Mandag d. 5. december 2022 - Årgang 17

Sådan investerer du i samfundstrends på aktiemarkedet

03-11-2021

Der findes mange forskellige metoder og strategier til at gribe aktiemarkedet an på. En af dem er at nærstudere tidens – og ikke mindst fremtidens – forskellige trends. For kan du forudsige en trend og finde en aktie, der vil nyde godt af denne trendudvikling, kan det potentielt set gå hen at blive en rigtig god investeringscase.

Eksempel på investeringer i trends
For at forstå, hvordan investeringer i trends fungerer, få du her et eksempel på, hvordan det kunne foregå. Vi kan f.eks. tage udgangspunkt i to trends. Den første trend er, at vi i gennemsnit lever længere, og at der bliver flere og flere ældre. Samtidig viser en anden trend, at folk verden over i større grad bliver ramt af livsstilssygdomme – det gælder ikke mindst i USA, hvor andelen af overvægtige er større end nogensinde før.

Hvad kan du så bruge denne information til?

Jo, når der bliver flere ældre og flere overvægtige, må man alt andet lige også kunne forvente, at flere og flere mennesker bliver ramt af diabetes. Det betyder en større efterspørgsel efter diabetesmedicin, hvilket et selskab som f.eks. Novo Nordisk bør kunne se på bundlinjen. Ved at investere i Novo Nordisk på baggrund af denne viden, har du altså investeret i en – eller rettere to – trends.

Nedadgående trends
Der kan også være nedadgående trends, som betyder, at du bør holde dig fra visse aktier. F.eks. er der færre og færre mennesker, der ryger, og det bør alt andet lige betyde, at du holder dig fra at investere i aktier indenfor tobaksindustrien. Omvendt kan det være en fordel for dig at shorte tobaksaktier – på den måde kan du så også shorte trends, du tror går tilbage eller ligefrem dør ud.

Inden du gør det, skal du dog være opmærksom på, at det godt kan tage lang tid, før trends bevæger sig i den ene eller anden retning. Et godt eksempel herpå er scandinavian tobacco group aktie kurs, der i skrivende stund rundt regnet er fordoblet i løbet af de seneste 18 måneder. Her er der altså tale om et selskab, der trodser trenden, hvilket også er et meget godt billede på, at det kan være farligt at investere udelukkende på grund af trends uden at bruge tid på at analysere de konkrete selskaber, du ønsker at investere eller shorte i.

Et godt tip er derfor aldrig at investere i selskaber udelukkende på baggrund af samfundstrends, men i stedet bruge trends som en plejlstang for hvilke aktier, der kunne være interessante at analysere nærmere. 
 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!