Søndag d. 22. september 2019 - �rgang 14

Mange nye og alternative selskaber ser dagens lys

08-08-2019

Selvom Danmark er et lille land, er vi rige på iværksætteri og gode idéer. I vores lille land har vi mange dygtige folk, der forstår at tænke ud af boksen, i håbet om at nå til tops med den exceptionelt gode idé. I denne artikel kan du få et indblik i tre af de mest frembrusende selskaber på det danske- såvel som det internationale marked. På samme tid kan det være, at nogle af de produkter selskaberne står for, kan vække din egen forbrugermæssige interesse. Selskaberne skiller sig ud på hver deres måde, og de er på samme tid af forskellige succesmæssige størrelser – med potentiale til endnu mere.

Energiselskab med fokus på klimavenlig strøm
En af de mest hittende tendenser i innovationsbranchen, er klimavenlige idéer. Det er blandt andet også på den baggrund, at Blue Energy blev stiftet tilbage i 2014. Tanken bag energiselskabet består i, at man ønsker at tilbyde kunderne 100 procent klimavenlig strøm til favorable priser. Selskabet ønsker at slå igennem med budskabet om, at grøn strøm er det bedste. Blue Energys motto består blandt andet i “Hvorfor ikke tænke grønt, når det ikke koster dig noget?”. Selskabet har siden dets etablering opnået stor succes, er siden blevet videresolgt og har den dag i dag tårnhøje ambitioner om at komme til at dominere det danske energimarked.

Tøjfirma fik boost gennem Løvens Hule
Et andet nyt og moderne selskab, der i øjeblikket opnår stor succes på det danske marked, er tøjfirmaet SNT (Shaping a New Tomorrow). Dette selskab henvender sig muligvis til en større skare af mennesker, idet alle drenge og mænd har brug for det produkt, som stifterne af firmaet har valgt, skal være firmaets helt store brand – nemlig komfortable hverdagsbukser til rimelige priser. SNT’s tre unge stiftere fra Aalborg har siden deltagelsen i det populære tv-program, Løvens Hule, 45-doblet deres overskud. Der er altså en stor interesse blandt brugerne i at købe pænt tøj, der på samme tid er komfortabelt at gå i. Drengene har ramt et hul i markedet, og de har i deres nye årsregnskab lagt en plan om at åbne en e-handel i henholdsvis Tyskland og Sverige samt brede butikkens fysiske tilstedeværelse længere ud i det danske land.

Regntøj, tasker og accessories har skabt rekordhurtig succes
Et af de mest succesfulde selskaber herhjemme målt på, hvor hurtigt de er kommet fremad, er webshoppen Rains. Selskabet blev grundlagt tilbage i 2012 og har siden 2016 åbnet konceptbutikker rundt omkring i hele verden heriblandt København, Paris, New York og London. Virksomhedens hovedkontor er lokaliseret i Aarhus. Selskabet skiller sig ud, idet det sælger basisvarer, som mange andre udbydere også forsøger at opnå succes med. Forskellen er dog, at Rains’ produkter er produceret til at være vandafvisende. Selskabet blev i starten af 2019 en del af Financial Times liste på 1000 selskaber, der målt på deres årlige vækstrate mellem 2014 og 2017, er de hurtigst voksende i Europa.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!