Mandag d. 15. august 2022 - Årgang 17

De hyppigste skader indenfor fodbold

15-07-2022

Sponsoreret indhold

Danskerne er vilde med fodbold, og det er da også en af de mest populære sportsgrene, man kan dyrke i Danmark. At dyrke fodbold har ekstremt mange fordele, som strækker sig fra at forebygge overvægt og at forebygge livsstilssygdomme til at stimulere kredsløbet i kroppen. Men selvom fodbold er godt for rigtig mange ting, så sker der desværre også en del uheld, når man dyrker fodbold, og det kan føre til smerter og skader.

Fordi fodbold er så dynamisk en sport, som den nu engang er, så er der rigtig mange forskel-lige skader, som man kan tilegne sig. Der er dog en del forskellige skader, som går igen på tværs af dem, der spiller fodbold, og det kan være en god ide at vide noget om disse skader. Så har man nemlig muligheden for at forebygge og reagere korrekt, hvis man skulle tilegne sig en skade.

De mest typiske skader er forstuvninger

Når man snakker om fodbold, så er den mest almindelige skade en forstuvning af led. Det er selvfølgelig ofte anklerne, som forstuves, fordi man i løbet af en kamp kan komme til at lave en del forskellige vrid, der ikke er hensigtsmæssige. 

En forstuvning skyldes generelt, at man har foretaget et vrid eller stræk på ledbånd eller ledkapsler. Det mest almindelige sted at få en forstuvning er anklen, og man skelner generelt mellem forstrækninger og overrivninger af fx ledbånd. Mange prøver at forebygge forstuvnin-ger ved at tape anklerne ind før træning og kamp for ekstra støtte til ledet.

Vrid- og faldskader er også hyppige

I en sport som fodbold, hvor tempoet er højt og der sker en del tacklinger, ser man også ofte skader i forbindelse med vrid og fald. Det er ofte skader, som giver efterfølgende smerter i ryg og skuldre. Mens disse slags skader er meget almindelige, er de dog heldigvis sjældent særlig alvorlige.

De kan dog tage lang tid at komme sig over, og man kan desværre godt døje med lette smer-ter i ryg i lang tid efter skaden. Det gælder især, hvis man ikke søger professionel hjælp hos fx læge eller kiropraktor med speciale i sportsskade.

Fibersprængninger kan sætte folk ud af kampen i mange uger

Når man spørger fodboldspillere, hvilke skader de frygter mest, så er et af de mest hyppige svar en fibersprængning. Det vil sige en forstrækning eller partiel overrivning af fibrene, som ofte sidder i baglåret, læggen eller forlåret. Heldigvis sker det meget sjældent, at hele musklen bliver revet over. 

Grunden til, at denne type skade er så frygtet, er fordi, at en fibersprængning kræver meget lang tid at komme sig over. En let fibersprængning, hvilket vil sige en forstrækning af fibrene, vil tage mellem 3 og 6 uger at komme sig over, mens en total overrivning faktisk kan kræve en pause på 12 eller flere uger.

Vrid i knæet kan føre til problemer med menisken

En anden frygtet skade er selvfølgelig knæskader og skader i forbindelse med menisken, for disse skader kan have en varig effekt på ens sportspræstation resten af livet. Derfor er det utrolig vigtigt at søge hjælp fra læge eller kiropraktor, hvis der sker et vrid af ens knæ med efterfølgende smerter.  

Menisken er to bindevævsskiver, der sidder i knæet og sørger for at lette belastningen på knoglerne, når man går eller løber rundt. Det er samtidig nogle bindevævsskiver, som sørger for stabilitet i knæet, og derfor er det et utrolig trælst sted at få en skade.

Hurtig vurdering af skaden giver de bedste muligheder for heling

Uanset hvilken skade, du uheldigvis kommer til at tilegne dig, når du spiller fodbold, så er det vigtigt, at du reagerer hurtigt. Du kan selv anvende POLICE-princippet, som har erstattet det gamle RICE-princip. Det gælder om at beskytte (protect), sørge for optimal belastning (Opti-mal Loading), påføre is (Ice), sørge for kompression (Compression) og løft af det skadede område (Elevation). 

Jo hurtigere du reagerer på en ny skade, og jo hurtigere du søger hjælp fra læge eller kiroprak-tor, jo bedre er mulighederne også for effektiv behandling. Det sørger for, at du hurtigst mu-ligt bliver smertefri og kan vende tilbage til fodboldbanen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!