Tirsdag d. 17. september 2019 - �rgang 14

Alt du skal vide om udskiftning af køkkenet

24-04-2019

Uanset om du dagligt bruger flere timer i dit køkken eller blot få minutter, er det vigtigt, at køkkenet passer til dine behov og din måde at lave mad på. Der findes dog hundredevis af forskellige køkkener, så når man flytter, er det derfor ikke sikkert, at det nye køkken passer til en. Et køkken fungerer bedst, hvis det er nemt at navigere i, hvis det kan huse alt køkkenudstyr og samtidig passe til husets og din stil. For at komme dertil, kan det være nødvendigt at renovere det eller udskifte det helt. I denne artikel får du derfor råd og vejledning til, hvordan du udskifter eller renoverer køkkenet.

Dine behov skal afspejles i rummet
Et køkken kan se ud på mange forskellige måder, som afhænger af indretningen af rummet, stilen, elementerne og dine behov. Det vigtigste er dog imidlertid, at dine behov kan blive opfyldt rummet, hvad enten du laver mad eller hygger dig med familien. Når du skal renovere eller udskifte elementerne, er det derfor vigtigt at du har styr på, hvad du har brug for. For at finde ud af, hvad rummet skal kunne, kan du spørge dig selv, om hvilken rolle det skal spille, hvad der allerede fungerer godt, hvad der fungerer skidt, og om rummet skal kunne mere end at bruges til madlavning.

Find inspiration
Det kan være svært at finde ud af, hvordan det nye køkken skal se ud, hvad det skal kunne og hvordan det skal opbygges, hvis du allerede er vant til din gamle køkkentype. Derfor er det en god idé at samle inspiration, hvilket både kan gøres på internettet på boligblogs og i forskellige indretningsmagasiner. Du kan dog også lave en liste over ting, du gerne vil have i køkkenet, som du kan tage med til din lokale forhandler, som kan rådgive og komme med idéer.

Når du skal tage de vigtige valg
At udskifte eller renovere et køkken er fyldt med store beslutninger. Eksempelvis skal du vælge materialer, komfur, køleskab og indretning, og disse beslutninger afhænger både af økonomi, stil og praktikalitet. Inden du går i gang med udskiftningen, er det derfor en god idé at spare op, lave et budget og nedskrive dine egne idéer og drømme for rummet. En tommelfingerregel er, at du ikke skal gå på kompromis med de ting, du kommer til at bruge mest. Dette kan enten være vasken, kogepladen eller måske endda skabenes indretning.

Små men vigtige elementer
Når du renoverer dit køkken, står du som sagt overfor en del forskellige valg. Eksempelvis skal du finde ud af, hvilken håndvask du vil have, hvor håndvasken skal være og hvilket armatur, du skal have dertil. Disse ting kan føles som små beslutninger, men hvis du bruger håndvasken mellem 2 og 5 gange om dagen, er det alligevel vigtigt, at tingene er af god kvalitet, så de ikke går i stykker. Derudover er det en god idé på forhånd at have undersøgt forskellige emhætter, kogeplader, skabstyper og opvaskemaskiner.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!