Fredag d. 27. maj 2022 - Årgang 17

5 bud på indendørs aktiviteter, som hele familien vil elske

18-01-2022

Dette indhold er sponsoreret

På en kold og trist regnvejrsdag har I nok mest lyst til at blive indendørs og hygge. Det kan dog være svært at finde på indendørs aktiviteter, som hele familien kan samles om og have det sjovt med. Her får du fem gode bud på ting, I alle sammen kan have det sjovt med. 

Nerf Gun legetøj 
Du kender helt sikkert de skumbaserede våben, der hedder Nerf Guns. De er ikke kun til børn, for voksne kan også have det sjovt med at løbe rundt i huset og forsøge at skyde på hinanden med skumpile. Klik her og se hvor mange forskellige seje Nerf Guns, der findes. Køber du nok, så der er til alle i familien, kan I skyde på måls sammen eller forsøge at ramme hinanden med pilene, mens I gemmer jer i huset. Lav eventuelt to hold, som skal kæmpe mod hinanden. Tiden flyver afsted, og I får samtidigt også god motion. 

Biograf i stuen
Træk gardinerne for, sæt popcorn over, find en god familiefilm, lav slikposer til alle og lige pludselig har I jeres helt egen biograf hjemme i stuen. Børnene kan lave billetter, som indløses i indgangen til biografen, og skal det være ekstra hyggeligt, så slæb masser af dyner og puder ind i stuen. 

Spil brætspil
Børn elsker at spille, og har I nogle familie-brætspil, så udnyt det dårlige vejr til at få spillet en masse af dem sammen. Det er hyggeligt at samles om et spil, hvor man kan dyste med og mod hinanden. Der findes brætspil til børn i nærmest alle aldre, så selv de små kan være med. 

Kreative aktiviteter
Dårligt vejr er perfekt til kreative aktiviteter ved spisebordet. Mal sammen, tegn, lav perleplader eller leg med modellervoks. Kreative aktiviteter behøver ikke at være dyre. Du kan gemme papkasser, som I sammen kan lave om til små huse eller en legebil. Børn kan bruge lang tid på at tegne på en papkasse og lime forskellige ting fast på den.

Bag sammen
Gå i køkkenet sammen med dine børn og bag noget lækkert, for eksempel boller eller kanelsnegle, som I kan nyde sammen. Børn i nærmest alle aldersgrupper kan være med til at lave mad i køkkenet, og de fleste af dem elsker at blive inddraget. De allermindste børn kan hælde ting op i en skål og røre rundt, mens de større børn kan ælte dej, skære kanelsnegle ud og meget mere. 
 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!