LokaltOverblik.dk
Onsdag d. 8. september 2010
Årgang 4
3565328 eksemplarer
Redaktør: Jacob Dalgaard
Telefon: 3012 6000
MeddelelserLokale nyhederSportPoliti-nytNordjyske nyhederVirksomhedsoversigtDødsannoncerVejretLokaldebatKøb & salgMidtfjord RadioVesthimmerlands Kommune
SparNord
VM El A/S


Velkommen til Lokaltindblik.dk
- nyheder, der kommer dig ved

Lokaltindblik.dk er en lokalavis, som kun findes på internettet. Avisens mål er at formidle store som små lokale nyheder fra et geografisk område svarende til godt og vel Løgstør Kommune.
Lokaltindblik.dk vil blive opdateret mindst én gang i døgnet og vil bestræbe sig på at være først med de lokale nyheder. Læserne skal ved dagligt at besøge
www.lokaltindblik.dk kunne holde sig opdateret om begivenheder i lokalsamfundet. Der er ingen abonnement eller adgangskoder. Det er ganske gratis at få nyheder fra Lokaltindblik.dk, og så er det nyheder, der kommer dig ved.

Lokaltindblik.dk''s eksistens er afhængig af annoncører, og uden opbakning fra disse, vil denne lokale nyhedsservice ikke eksistere.

Udover de seneste nyheder kan læserne følge lokale sportsresultater, nyt om navne, politiets døgnrapporter, dødsfald, portrætter, læserbreve og meget mere. Under "Meddelelser" vil det lokale erhvervsliv, foreninger og private endvidere kunne orientere omverdenen om arrangementer og andre betydelige begivenheder.

Lokaltindblik.dk er grundlagt af Jacob Dalgaard i november 2005, og de første lokalnyheder blev sendt ud i cyberspace i slutningen af januar 2006. Grundlæggeren er født 19. januar 1975 i Aggersborg. Han er opvokset på forældrenes gård i Næsborg og har siden 1996 boet i Overlade. Fra 2002 til 2005 fungerede han som lokaljournalist på en lokal ugeavis. Som redaktør af Lokaltindblik.dk besidder Jacob Dalgaard således et indgående lokalkendskab til Løgstør og omegn.

For at få alle lokalnyheder med er det dog af vital betydning, at lokalbefolkningen er behjælpelige med at rapportere tips om hændelser til Lokaltindblik.dk. Læserne er ligeledes hjerteligt velkomne til at skrive artikler om arrangementer i deres forening, by osv…

    God fornøjelse med Lokaltindblik.dk
    Jacob Dalgaard, redaktør.

 
Søg efter tidligere artikler

 

Reklamebureau Ultimate Web