Litauiske sparekasserøvere dømt
24-årige Aleksandrs Kurilenko, 34-årige Dmitrijs Petrisins og 40-årige Marlens Biazrovs skal alle 3 bag tremmer i halvandet år. Dommen fik de tre østeuropæere i går for det røveri, de den 28. august sidste år begik mod Sparekassen Midtfjords afdeling i Overlade. Det skriver Nordjyske. Her slap de væk med 47.000 kroner efter at have truet personalet med en pistol, som viste sig at være en legetøjspistol. Dommen indebærer, at de 3 litauere udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år. De tre røvere blev allerede dagen efter røveriet anholdt, da en betjent fattede mistanke til en adresse i Hornum, hvor de tre litauere befandt sig. Senere blev yderligere 3 mænd af baltisk herkomst anholdt i Strandby sigtet for medvirken. De blev dog senere løsladt igen.
__
|