Ejer af ejendom ved Aars har fra et overvågningskamera fanget et mistænkeligt besøg.
Tirsdag den 26. februar klokken 11.20 trillede en blå Peugeot 207 ind på en gårdsplads på Nyrupvej ved Aars. Der var ingen hjemme på ejendommen, men et overvågningskamera har afsløret, at der steg to mænd ud af bilen, men det er ikke muligt på billederne at se, hvad de to personer foretager sig på stedet.
Ejeren af ejendommen bor i København og har anmeldt det mistænkelige besøg til politiet, som har registreret og tjekket bilens nummerplader, som hedder AK 20 938. Bilen tilhører en østeuropæer.
Der er ikke umiddelbart konstateret noget kriminelt, men da området har været plaget af indbrud, er politiet opmærksom på den pågældende bil.