Det er nærliggende at tro, at gerningsmanden har en lille ny i vente, for der blev stjålet en barnevogn, en klapvogn og en cykel, da der forleden var indbrud i et udhus på Snedkermarken i Fandrup. Tyven kom ind ved at bryde en dør op mellem den 24. og 25. oktober.
Der har også været indbrud i et et fritidshus på Golfsvinget i Gatten. Klokken 01.09 natten til onsdag blev der kastet en sten gennem en dør, og der formodes at være stjålet lamper fra huset.