Nordjyllands Politi modtog i aftes flere anmeldelser om samme bilist i Aalestrup. Bilisten kørte efter sigende alt for stærkt – langt over den tilladte hastighedsgrænse i området. En beredskabspatrulje rykkede derfor ud til stedet, hvor man hurtigt fik øje på den pågældende bilist.
Eftersættelsen af køretøjet startede kl. 19.58 og tog ca. 45 minutter – hvor bilisten overtrådte flere hastighedsgrænser. Blandt andet kørte bilisten 190 km/t i en zone, hvor den gældende hastighedsgrænse var 80 km/t. Det lykkedes dog patruljen at standse bilisten ved Sebbersund uden tilskadekomne i sagen.
Det viste sig, at der var tale om en 50-årig bilist. Ved nærmere undersøgelse kunne betjentene se, at bilisten ikke havde gældende førerret til personbil. En alkometer- samt narkometertest blev desuden udført grundet mistanke til påvirket kørsel. Begge test viste dog, at bilisten ikke var påvirket af narkotika eller spiritus.
Politiet sigtede og anholdt bilisten, der er fra Vesthimmerland for flere lovovertrædelser, herunder:
Da der var tale om hastighedsovertrædelser på over 100% af det tilladte med hastigheder over 100 km/t, blev bilisten yderligere sigtet for vanvidskørsel. Hans personbil blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation.
Den sigtede kan nu se frem til et retsligt efterspil.