Der blev stjålet værktøj for omkring 50.000 kroner, da ukendte gerningsmænd natten til torsdag brød ind gennem en port til en større bygning hos Vesterbølle Maskinstation på Sognevejen. Ad den vej bevægede tyven sig gennem flere bygninger og skaffede sig adgang til værkstedet, hvor værktøjet blev stjålet.
På Sognevejen er der også blevet stjålet en Husquarna havetraktor fra en uaflåst stald i Byguum. Samme sted er der også stjålet en greb, en højtryksrenser og to kasser Slots øl.