Fredag eftermiddag den 2. august omkring klokken 17 standsede politiet en bilist i Bredgade i Løgstør. Bag rattet sad en 21-årig ung, lokal mand, der var under mistanke for at være påvirket. En narkotest slog da også positivt ud, og manden blev derfor sigtet for narkokørsel.
Lørdag eftermiddag klokken 15.05 standsede politiet endnu en ung, mandlig bilist i Løgstør. Denne gang på Havnevej. Manden var kun 18 år, men han havde ikke erhvervet sig et kørekort. Derfor blev han sigtet for at køre i bil uden føreret. Også den 18-årige er lokal.