Der var været indbrud i Byens Hus i Østergade i Løgstør i løbet af den forgangne weekend. Efter lynnedslaget i torsdags, der satte byen delvist ud af drift, var en tyverialarm i Byens hus også sat ud af spillet. Derfor havde den eller de ukendte tyve god tid til at stjæle en computer og omkring 400 kroner i kontanter tilhørende en forening for ældre mennesker.
I Løgstør har der i weekenden også været indbrud hos Limfjordsmuseet, hvor beslaget til en port blev brudt op, og en rude i en indgangsdør blev knust. Der er dog ikke noget meldt stjålet.
Til gengæld blev der stjålet to bådmotorer, da et skur blev brækket op i Vester Hornum mellem lørdag klokken 13 og søndag morgen klokken 6. De to motorer har henholdsvis 9,9 og 25 hk.