På Troldebakkens Camping i Trend har der i weekeden været anmeldt tyveri fra to campingvogne. I begge vogne har tyven stjålet en gasflaske og lampeolie. I den ene er der endvidere stjålet en Makita radio.
På Hasselvej i Aalestrup blev en dør til en varebil mellem tirsdag og fredag i sidste uge brudt op. Gerningsmanden har stjålet elværktøj for mellem 20.000 og 30.000 kroner.
På Hyllebjergvej i Hyllebjerg var der natten til fredag indbrud i en garage, hvor gerningsmanden slap væk med en Husquarna havetraktor, en Husquarna græstrimmer samt en kantskærer. Tyven kom ind ved at bryde en hængelås op.
Der har også været indbrud i en beboelse. Det er sket i Farsø på markvænget, hvor en terrassedør natten til i går blev brudt op. Tyven har stjålet 5 øl og forladt stedet gennem husets hoveddør.