Mellem fredag og lørdag blev der stjålet omkring 200 kroner fra en gårdbutik i Myrhøj ved Strandby, hvor der sælges grøntsager. Gerningsmanden har brudt en hængelås op for at få adgang til pengene.
Døgnet forinden var der indbrud i et lager på Hovedvejen i Guldager ved Aalestrup. Her har tyven mellem torsdag kl. 14.30 og fredag kl. 7.30 via et vindue kommet ind og stjålet en gul pallevogn, en trillebør og forskelligt murerværktøj.