Mellem søndag og tirsdag har der været indbrud i et lagerlokale på Lendrupvej syd for Løgstør. Gerningsmanden har brudt et vindue op for at komme ind, og fra lokalet er der stjålet en grill, en Dewalt sav, en Makita boremaskine, et sæt motorcykeltøj af mærket Rukka og et indpakket køleskab. Desuden har tyven stjålet en mindre trailer af mærket Variant med registreringsnummer AT 36 39.