Fredag d. 19. april 2019 - Årgang 14

Tre personer kørt i detentionen efter uro

15-04-2019

Der har været gadeuorden i både Aars og Aalestrup i weekenden.

Natten til søndag kom en 31-årig kvinde og en 21-årig mand i slagsmål på åben gade i Himmerlandsgade i Aars. Politiet rykkede ud og fik skilt parterne ad. politiet valgte at tage den 21-årige med i detentionen til afkøling.

Lørdag aften sendte politiet også et par kamphaner fra Aalestrup i detentionen. Omkring klokken 21.45 var der gadeuorden på Vestergade, hvor en 29-årig kvinde var temmelig udadreagerende og blandt andet kastede en flaske på gaden og sparkede ud efter en forbikørende bil.

Få minutter senere blev også en 25-årig udenlandsk mand fra København anholdt samme sted. Også han kom med i patruljevognen til en tur i detentionen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!