Søndag morgen klokken 05.17 brød en båd i Rønbjerg i brand. Brandårsagen formodes at være en kortslutning i båden. Selv om der lå både tæt ved, var det kun den ene båd, der tog skade.
Fredag aften gik der ild i et læbælte på Havbrovej. Ejerne af en hesteejendom havde været i færd med at afbrænde ukrudt, og det var det, der spredte sig til læbæltet, hvor der lå nogle gamle bildæk og en anhænger, som fik ilden til at blusse ekstra meget op. Dyr og mennesker kom dog ikke til skade ved branden.
Der gik også ild i en mejetærsker, som var i færd med at høste på Hornumbrovej. Det skete fredag eftermiddag klokken 14.54.