I går klokken 14.21 skete der et færdselsuheld på Hobrovej i Aars. En 33-årig mand fra Nørager kørte i personbil med en trailer efter bilen, men ud for nummer 39 hoppede traileren af krogen, da den kørte over et vejbump. Traileren fortsatte over i modsatte kørebane, hvor den ramte en modkørende personbil ført af en 39-årig kvinde fra Sulsted. Politiet formoder, at traileren ikke har været hægtet korrekt på bilen. Der skete kun materielle skader ved uheldet.