Fra tirsdag til torsdag i sidste uge blev der begået et indbrud i et værksted på Vesterled i Aalestrup. Gerningsmanden har opbrudt et beslag på en dør, og fra stedet er der stjålet en kabelrulle, et topnøglesæt og andet værktøj. Fra torsdag til fredag blev der begået et indbrud på Jernbanegade i Aalestrup, hvor der også blev brudt en hængelås op på en dør. Udbyttet fra dette indbrud er endnu ukendt.