En yngre mand ville blande sig, da et af hans ældre familiemedlemmer blev anholdt, og så blev han selv anholdt.
Af Jacob Dalgaard
Seks personer var røget i slagsmål på værtshuset Tordenkalven lørdag ved 01.00-tiden. Politiet rykkede ud med to patruljer for at få dæmpet genytterne.
I den forbindelse blev en 49-årig lokal mand anholdt og sigtet for uordenen. Men mens han og politiet lidt senere var i gang med politiforretningen ude på gaden, kom en 24-årig mand, der er i familie med den 49-årige og begyndte at blande sig.
Trods gentagne henstillinger om at holde sig væk, fortsatte den 24-årige med at blande sig, og til sidst valgte politiet også at anholde ham og anbringe ham i detentionen. Politiet har ikke oplyst, hvordan de to mænd er i familie med hinanden.