Ukendte gerningsmænd har den 24. december om morgenen været på spil i FDF-huset på Brøndumvej i Salling. Gerningsmændene har fjernet en træplade, der var sat i et vindueshul efter et indbrud den 21. december. Inde i huset er der kastet med maling på både vægge og gulve, ligesom flere ting i huset er blevet ødelagt i det meningsløse hærværk. En alarm nåede til politiet, som sendte en patrulje - men altså uden at få fanget nogle gerningsmænd.