Tyve går målbevidst efter dyre designerlamper. Natten til i fredags blev der fra to rum i kommunens administraionsbygning på Frederik den IX's Plads i Farsø stjålet fire lamper af mærket Verona.
Natten til i torsdags gik det ud over EDC i Aars, der fik stjålet 5 PH-lamper i kobber til en samlet værdi på 62.500 kroner.
Private boliger går ikke ram forbi. På Tvebjergvej i Aars blev der mellem onsdag og fredag stjålet tre udendørs PH lamper til en værdi af 39.000 kroner.
Om de var lamper, der var målet for et villaindbrud på Hans Egedes Vej i Aars natten til i lørdags er uvist. Men et vindue blev i hvert brudt op, og villaen er blevet efterladt med skuffer og skabe åbne. Hvad, der er stjålet, er der i skrivende stund ikke vished om.