Færdselsuheld i Bredgade endte heldigvis uden personskader.
I aftes klokken 20.12 skete der et færdselsuheld i Bredgade i Løgstør. En 27-årig kvinde kørte ad Dragsdalvej, og i T-krydset ved Bredgade ville kvinden svinge til højre. I den forbindelse kom kvinden dog helt over i venstre vognbane på Bredgade, hvor hun ramte en modkørende bil ført af en 57-årig mand. Begge bilister er fra Løgstør, men det var kun bilerne, der tog skade ved sammenstødet.