En mand meldte forleden sin tegnebog stjålet til politiet. Tyveriet skulle angiveligt være sket som et tricktyveri i Blå Kors Genbrugsbutikken i Aalestrup i tirsdags mellem klokken 15 og 16.
Forurettede har mistanke om, at en mand og en kvinde, som er østeuropæisk af udseende og i 40-års alderen, står bag tricktyveriet.
Onsdag ringede forurettede igen til politiet med oplysning om, at hans tegnebog var fundet igen i Nørager - men uden indhold.