I Farsø standsede politiet i lørdags en bilist på Nyboesvej i Farsø. Bag rattet sad en kending af politiet, som allerede var frakendt kørekortet, og derfor stoppede turen selvsagt alene af den grund. Men den 41-årige mand, der er fra lokalområdet, var også påvirket af alkohol, og derfor blev han også anholdt og sigtet for spritkørsel.