Alkohol og bilkørsel er en dårlig kombination. Det er ikke nogen nyhed - men et faktum, der endnu engang blev påvist fredag aften. Denne gang i Hornum, hvor en 35-årig mand fra byen i sin bil kørte ad Aalborgvej og kørte ind i to parkerede biler. Manden blev anholdt af politiet og fik taget en blodprøve, der nu skal analyseres. Dermed kan manden se frem til en dom og formentligt også en erstatningssag.