I aftes kunne en bilist ikke holde sig på asfalten, da han kørte i rundkørslen Roldvej/Aggersundvej. Manden endte i grøften cirka klokken 20.44.
Forbipasserende kom til hjælp, og de kunne konstatere, at der væltede ud med ølflasker, da bildøren blev åbnet.
Manden bag rattet blev kort efter samlet op af en anden bil, men da var politiet sat på sagen. I Haverslev blev bilen standset, og spritbilisten blev anholdt og taget med for at få udtaget en blodprøve. Manden er fra lokalområdet ved Aars og er 21 år.