En 42-årig mand i bil blev rutinemæssigt standset af politiet på Præstegårdsvej i Aars mandag klokken 13.28. Den 42-årige viste sig at have drukket, og han blev derfor anholdt og taget med for at få udtaget en blodprøve. Der venter ham derfor en sigtelse for promillekørsel, og oveni fik han en sigtelse for at køre bil uden at have et kørekort.