I nat fandt en forbikørende en bil i grøften ved Hornumbrovej i Farsø.
En person sad i bilen i grøften og kunne ikke komme ud, men virkede til at være nogenlunde uskadt. Han var dog tydeligt beruset, hvorfor der blev derfor ringet til politiet.
Den 28-årige spritbilist blev hjulpet ud ad bilen og fik lov at afprøve alkometeret. Det slog ud.
Han kunne desuden heller ikke fremvise sit kørekort til betjentene. Han havde nemlig ikke noget, da det var blevet frakendt tidligere.
Betjentene anholdt manden, sigtede ham for at køre i påvirket tilstand uden kørekort og tog ham med på Hobro Sygehus, hvor en blodprøve skulle bekræfte promillen.