Lørdag aften forulykkede en 32-årig lokal mand ved Vitskøl Kloster. Manden kørte i bil ad Bjørnsholmvej fra Overlade, og ved T-krydset ved Vitskøl Kloster fortsatte han lige over Viborgvej og ind i et vejskilt. Politiet har anholdt manden og sigtet ham for både spritkørsel og kørsel i narkopåvirket tilstand. En blodprøve skal nu fastslå, hvad manden havde indtaget og i hvilken mængde.
Også en 15-årig dreng blev i weekenden taget for spritkørsel. Han kørte på knallert på Søndergade i Aars, da han blev stoppet af politiet, inden der skete uheld. Drengen, der er fra Skørping, blev sigtet for spritkørsel.