Klovnefænomenet er måske nået til Vesthimmerland.
En 10-årig dreng blev meget bange, da han i går morges klokken 7 blev antastet af en klovn på Tyrasvej og Gormsvej i Farsø. Klovnen løb efter den 10-årige men gjorde ikke noget. I følge anmeldelsen fra drengens forældre så drengens storesøster på 13 år også klovnen i går eftermiddag. Klovnen beskrives som iført røde bukser, blå jakke og en gul paryk og klovnemaske. Politiet har ikke informationer om, at andre har set klovnen.