På Rapsmarken i Løgstør er en hvid arbejdsskurvogn blevet stjålet. Tyveriet er foregået mellem den 12. og 24. august.
Et sæt nummerplader er blevet stjålet fra en bil, der holdt ved Bygma på Hjortkærsvej i Aars. Nummerpladerne hedder SU 39 657.
I Aars er der ligeledes stjålet en webergrill, en 10 kilo gas i en letvægtsflaske, 6 sorte havestole i flet med tilhørende hynder samten sort hyndeboks. Det stjålne har en samlet værdi, der er angivet præcist til 8.240 kroner, og det er stjålet fra en adresse på Gislumvej i Aars.
På Ålestrup Skole er et hvidt løbehjul til en værdi af 1600 kroner blevet stjålet.
I Gatten har der desuden på p-pladsen ved Gatten Golfklub været forsøgt indbrud i en Audi personbil, som har pådraget sig ridser ved det mislykkede forsøg. Det er sket fredag mellem kl. 9 og 18.30.