Fire til seks større lærketræer har fået skader efter at der er blevet kørt bilræs på Foldgangsvej i Hvorvarp nær Hornum. I følge Preben Møller fra Himmerlands Politi er der blevet kørt ræs med to biler på grusvejen, og det er angiveligt sket flere gang i løbet af perioden fra 23. maj til 12. juni. Ræset har medført skader på træerne, men ingen er sigtet for hærværket. I følge Preben Møller har politiet nogle spor, som der arbejdes videre med i bestræbelserne på at få sagen opklaret.