Nordjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand til et knivstikkeri, der fandt sted på Asylcenter Vesthimmerland i Ranum den 18. september 2018.
Den formodede gerningsmand til et knivstikkeri på Asylcenter Vesthimmerland i Ranum den 18. september 2018 kl. 01:34 efterlyses nu af Nordjyllands Politi. Der er tale om den 28-årige Anwar M-Jabaar, der beskrives som:
Nordjyllands Politi anmoder om borgernes hjælp til at finde den efterlyste mand.
Politiet fraråder, at man selv retter henvendelse til eller forsøger at tilbageholde den efterlyste. Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte politiet på tlf. 114.
Stak forurettede i ryggen med kniv
Nordjyllands Politi modtog tirsdag den 18. september 2018 kl. 01:34 en anmeldelse om et slagsmål på Asylcenteret Vesthimmerland, Ludwig Müllers Have 1, 9681 Ranum. Da patruljen ankommer, konstaterer man, at en 23-årig iransk mand er blevet stukket i ryggen og bløder.
”Den 23-årige mand bringes til hospitalet og opereres på grund af blødningen. Manden er uden for livsfare og er nu afhørt. Vi har grund til at tro, at efterlyste Anwar M-Jabaar stak den 23-årige i ryggen og efterfølgende stak af fra gerningsstedet. Derfor vil vi selvfølgelig meget gerne have fat i ham,” oplyser efterforskningsleder i sagen, politikommissær Preben Møller.