Politiet har været i Gedsted til noget, der først blev betragtet som indbrud. En mandlig beboer havde fået sin dør sparket ind, men der var ikke tegn på, at nogen havde været inde i lejligheden, og der var heller ikke stjålet noget. Det viste sig, at beboeren og hans overbo gennem længere tid har haft en kontrovers. Det havde eskaleret, så overboen havde sparket underboens dør ind. Derfor er sagen nu ændret til en hærværkssag, som overboen har erkendt.