Tirsdag d. 18. januar 2022 - Årgang 16

Nordjyllands Politi fraråder al udkørsel

01-12-2021

Nordjyllands Politi fraråder onsdag aften den 1. december 2021 al udkørsel grundet den aktuelle snestorm. Mange veje er blokerede.

Politiets vagtcentral er lagt ned af opkald i øjeblikket, og man skal derfor kun ringe 112 i livstruende situationer.

”Jeg vil gerne understrege: Al udkørsel frarådes. Mange veje er spærrede lige nu og har været det i flere timer. Det gælder både hovedveje og motorveje. Særligt skaber lastbilerne problemer og er årsag til køer og blokerede veje,” oplyser vicepolitiinspektør Søren Pejtersen, Nordjyllands Politi.

• Politiet arbejder på højtryk for at hjælpe alle, der har behov.
• Vær tålmodig.
• Kør ikke ud.

Ring ikke til politiet vedrørende spørgsmål om snerydning af veje. De respektive myndigheder er i fuld gang og rydder efter egen plan. Der vil gå tid, før alle veje er ryddet.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!