Her til morgen kort efter kl. seks ringede en anmelder til politiet. Han forklarede, at der på en rasteplads på Viborgvej ved Farsø holdt en VW Polo med et prøveskilt i bagruden.
Motoren var i gang, og der var skader på fronten af bilen, og der sad en mand på førersædet. Anmelderen vurderede umiddelbart at føreren var påvirket. Da patruljen nåede frem stod bilen stadig i tomgang, og der var lys i den ene forlygte.Patruljen kontaktede føreren og anmelderens mistanke om at føreren var påvirket blev bekræftet. Føreren af den beskadigede bil blev narkotestet på stedet, og testen gav udslag for kokain, bensodiazepiner og cannabis. Føreren af bilen blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve som bevis i sagen. En afhøring skal senere fastslå hændelsesforløbet.