Torsdag d. 20. juni 2019 - �rgang 14

Mulig tyvebande på spil i Aars-området

18-10-2018

Flere tilfælde af tyverier af især værktøj fra varebiler i Aars og omegn inden for kort tid får politiet til tro, at der er tale om en bande, der er på spil i kommunen.

Sådan lyder vurderingen fra den ansvarlige efterforskningsleder ved Nordjyllands Politi, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

”Vi mener, at der kan være tale om omrejsende udenlandske kriminelle, der i øjeblikket er aktive i området omkring Aars,” siger han.

Politiet opfordrer derfor borgerne i Aars og resten af Vesthimmerland til at være årvågne og straks melde ind til politiet på 114, hvis de ser noget mistænkeligt. Både personer de ikke kender – eller biler, de ikke har set før.

”Og man skal være opmærksom på, at de ikke nødvendigvis kører i udenlandske køretøjer. Vi har grund til at tro, at de bevæger sig rundt i danske biler,” forklarer vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der i øvrigt i næste åndedrag oplyser, at tyverierne foregår enten ved, at gerningsmændene knuser en siderude og får adgang til køretøjet, eller ved at de skærer hul i døren under låsen.

De fleste forhold er formentlig begået mellem 16. – 17. oktober 2018, og politiet kan mindst opregne 5 tilfælde tyverier fra varebiler i Aars.

”Og der kan komme flere til i de kommende dage i takt med, at folk kommer fra ferier og fridage,” tilføjer Anders Uhrskov.

Sådan er tyverierne foregået
Mellem 16. og 17. oktober gik det ud over en varebil parkeret på Solvænget, hvorfra der dog ikke blev stjålet noget; til gengæld fik to andre varebiler parkeret på samme vej i samme tidsrum også brudt deres sidedøre op, og fra den ene varebiler kunne man stjæle en større mængde værktøj, blandt andet slagboremaskine, skruemaskiner, rotationslaser og slagnøgle. Den anden blev rippet for batteriværktøj og kasser med el-materiale.

Mellem 16. og 17. oktober blev en varebil på Hans Egedes Vej brudt op – og igen blev der stjålet værktøj, herunder boremaskiner.

På Højtoften fik en varebil mellem 12. og 17. oktober knust sin siderude, hvorefter der blev stjålet Hilti elværktøj, bærbar og ipad.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!