To biler stødte i går eftermiddag klokken 15.24 sammen ved OK-tanken i Farsø. Det var blot et lille sammenstød med små materielle skader, men politiet blev tilkaldt, fordi den ene part angiveligt var stukket af fra stedet. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, og parterne fik udvekslet de nødvendige informationer. Det blev således ikke til en politisag - men alene en sag mellem de to parters forsikringsselskaber.