Onsdag formiddag skete der en arbejdsulykke på Haubro Maskinstation på Anneksvej. En medarbejder var i færd med at rense slanger på en gyllevogn, og i den forbindelse fik han syltsyre på kroppen. Både en ambulance og en helikopter kom til stedet, og manden blev bragt til sygehuset. I følge politiet er skaderne ikke så alvorlige, som først frygtet. Den uheldige medarbejder er 23 år gammel og fra lokalområdet.